Servicevilkår
Indholdsfortegnelse:
1 - Definitioner§ 2 - Den erhvervsdrivendes identitet
§ 3 - Anvendelighed
§ 4 - Tilbuddet
§ 5 - Kontrakten
§ 6 - Fortrydelsesret
§ 7 - Forbrugerens forpligtelser under betænkningstiden
§ 8 - Forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten og de hermed forbundne omkostninger
§ 9 - Den erhvervsdrivendes forpligtelser ved udøvelse af fortrydelsesretten
§ 10 - Udelukkelse af fortrydelsesret
§ 11 - Prisen
§ 12 - Opfyldelse og ekstra garanti
§ 13 - Levering og udførelse
§ 14 - Langvarige aftaler: varighed, opsigelse og forlængelse
§ 15 - Betaling
§ 16 - Klageprocedure
§ 17 - Tvister
§ 18 - Branchegaranti
§ 19 - Supplerende eller afvigende bestemmelser
§ 20 - Ændring af de generelle betingelser
I foreliggende betingelser forstås ved:
- Supplerende kontrakt: en kontrakt hvorved forbrugeren får produkter, digitalt indhold og/eller ydelser i forbindelse med en fjernkontrakt, og disse genstande, det digitale indhold og/eller ydelser bliver leveret af den erhvervsdrivende eller af en tredjepart på basis af en aftale mellem tredjeparten og den erhvervsdrivende;
- Betænkningstid: den tidsfrist inden for hvilken forbrugeren kan gøre sin fortrydelsesret gældende;
- Forbruger: den fysiske person, som ikke handler til formål, der er forbundne med sin handels-, virksomheds-, håndværks- eller erhvervsaktivitet;
- Dag: kalenderdag;
- Digitalt indhold: data som produceres og leveres i digital form;
- Langvarig kontrakt: en kontrakt, der har til formål, at der foretages regelmæssig levering af genstande, ydelser og/eller digitalt indhold i en bestemt periode;
- Holdbart medie: ethvert hjælpemiddel – hvorunder også e-mail – som sætter forbrugeren eller den erhvervsdrivende i stand til at opbevare information, som er rettet til ham personligt, på en måde som muliggør fremtidig rådgivning eller brug for en periode som er afstemt til det formål som informationen er bestemt for, samt uændret reproduktion af den opbevarede information;
- Fortrydelsesret: forbrugerens mulighed for inden for betænkningstiden at fortryde aftalen om fjernsalg;
- Erhvervsdrivende: den fysiske eller juridiske person;
- Fjernkontrakt: en kontrakt som indgås mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren inden for rammerne af et organiseret system til fjernsalg af produkter, digitalt indhold og/eller ydelser, hvorved der til og med kontraktens indgåelse udelukkende eller delvist bliver gjort brug af en eller flere teknikker til fjernkommunikation;
- Standardfortrydelsesformular: den i Bilag I til disse betingelser tilføjede europæiske standardfortrydelsesformular. Bilag I behøver ikke at blive stillet til rådighed, hvis forbrugeren m.h.t. sin bestilling ikke har nogen fortrydelsesret;
- Teknik til fjernkommunikation: middel som kan bruges til at indgå en kontrakt, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende behøver at være i det samme rum samtidigt.
Den erhvervsdrivendes navn: Comfort Products Europe B.V.
Der driver virksomhed under navnet/navnene: BERTSCHAT®
Forretningsadresse:
Trasmolenlaan 12, 3447 GZ Woerden, Holland
Telefonnummer: +45 69 91 26 77
Træffes:
Mandag til og med fredag: kl. 8.30 til kl. 17.00
Pr. e-mail og chat: 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen.
E-mailadresse: info@bertschat.eu
KvK-nummer [hollandsk CVR-nummer]: 68408595
Momsnummer: NL857427611B01
- Disse generelle betingelser gælder for ethvert tilbud fra den erhvervsdrivende og for enhver indgået fjernkontrakt mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.
- Inden fjernkontrakten indgås, stilles teksten i disse generelle betingelser til rådighed for forbrugeren. Hvis dette af rimelige grunde ikke er muligt, skal den erhvervsdrivende inden fjernkontrakten bliver indgået, angive på hvilken måde de generelle betingelser kan gennemses hos den erhvervsdrivende og at de på anmodning fra forbrugeren hurtigst muligt vil blive fremsendt omkostningsfrit.
- Hvis fjernkontrakten indgås elektronisk, kan teksten i disse generelle betingelser som afvigelse fra den forrige paragraf og inden fjernkontrakten bliver indgået, stilles forbrugeren til rådighed ad elektronisk vej på en sådan måde, at den af forbrugeren let kan lagres på et holdbart medie. Hvis dette af rimelige grunde ikke er muligt, skal det, inden fjernkontrakten bliver indgået, angives hvor man ad elektronisk vej kan gøre sig bekendt med de generelle betingelser og, at de på anmodning fra forbrugeren omkostningsfrit vil blive fremsendt elektronisk eller på anden måde.
- I tilfælde af, at der ud over disse generelle betingelser desuden er specifikke produkt- eller ydelsesbetingelser gældende, gælder stk. 2 og 3 tilsvarende, og forbrugeren kan i tilfælde af modstridige betingelser altid påberåbe sig den anvendelige bestemmelse, som er mest gunstig for ham.
- Hvis et tilbud kun er gyldigt i en begrænset tidsperiode eller er fremsat under betingelser, skal dette udtrykkeligt fremgå af tilbuddet.
- Tilbuddet skal indeholde en fuldstændig og præcis beskrivelse af de tilbudte produkter, det digitale indhold og/eller ydelser. Beskrivelsen skal være tilstrækkelig detaljeret til, at forbrugeren kan foretage en rimelig vurdering af tilbuddet. Hvis den erhvervsdrivende anvender illustrationer, skal disse være en virkelighedstro gengivelse af de tilbudte produkter, ydelser og/eller digitale indhold. Den erhvervsdrivende er ikke bundet af misforståelser eller åbenlyse fejl i tilbuddet.
- Hvert tilbud skal indeholde oplysninger, som gør det klart for forbrugeren, hvilke rettigheder og forpligtelser der er forbundet med accept af tilbuddet.
- Kontrakten indgås, under forbehold af det anførte i stk. 4, på tidspunktet for forbrugerens accept af tilbuddet og opfyldelsen af de derved stillede betingelser.
- Hvis forbrugeren har accepteret tilbuddet elektronisk, skal den erhvervsdrivende straks bekræfte modtagelsen af accepten af tilbuddet elektronisk. Så længe modtagelsen af denne accept ikke er blevet bekræftet af den erhvervsdrivende, kan forbrugeren ophæve kontrakten.
- Hvis kontrakten indgås elektronisk, skal den erhvervsdrivende foretage de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger for sikker elektronisk overførsel af data og sørge for et sikkert web-miljø. Hvis forbrugeren er i stand til at betale elektronisk, skal den erhvervsdrivende foretage egnede sikkerhedsmæssige foranstaltninger for dette.
- Den erhvervsdrivende kan inden for de lovmæssige rammer undersøge om forbrugeren kan opfylde sine betalingsforpligtelser, samt skaffe sig viden om alle de kendsgerninger og faktorer, der er vigtige for at kunne indgå fjernkontrakten på ansvarlig vis. Hvis den erhvervsdrivende på baggrund af denne undersøgelse har rimelig grund til ikke at indgå kontrakten, har han ret til at afvise en ordre eller anmodning ved at give en begrundelse, eller til at underlægge udførelsen særlige betingelser.
- Den erhvervsdrivende skal senest ved leveringen af produktet, ydelsen eller det digitale indhold sende følgende oplysninger til forbrugeren skriftligt eller på en sådan måde, at de på en tilgængelig måde kan gemmes af forbrugeren på et holdbart medie:
- besøgsadressen på den afdeling af den erhvervsdrivendes virksomhed, hvor forbrugeren kan henvende sig med klager;
- de betingelser hvorunder og den måde hvorpå forbrugeren kan anvende fortrydelsesretten, eller en klar meddelelse om udelukkelse af fortrydelsesretten;
- oplysninger om garantier og eksisterende service efter købet;
- prisen inklusive alle skatter og afgifter på produktet, ydelsen eller det digitale indhold; hvis relevant leveringsomkostningerne; og betalingsmåden, leveringen eller udførelsen af fjernkontrakten;
- kravene for opsigelse af kontrakten, hvis kontraktens varighed overstiger ét år eller er tidsubegrænset;
- i tilfælde af, at forbrugeren har en fortrydelsesret, standardfortrydelsesformularen.
- I tilfælde af en langvarig aftale skal betingelsen i det foregående stykke kun gælde for den første levering.
Ved produkter:
- Ved køb af produkter har forbrugeren ret til at ophæve kontrakten uden at angive begrundelse inden for en betænkningsperiode på 14 dage. Den erhvervsdrivende må gerne spørge forbrugeren om grunden til fortrydelsen, men må ikke forpligte ham til at oplyse grunden(e). Hygiejneprodukter er ikke omfattet af returretten.
- Den i stk. 1 nævnte betænkningstid begynder dagen efter, at produktet er blevet modtaget af forbrugeren eller af en i forvejen af forbrugeren udpeget tredjepart, som ikke er transportøren, eller:
- i tilfælde af, at forbrugeren i den samme ordre har bestilt flere produkter: den dag hvor forbrugeren, eller en af ham udpeget tredjepart, har modtaget det sidste produkt. Den erhvervsdrivende må, under forudsætning af, at han forud for bestillingsprocessen tydeligt har informeret forbrugeren om det, afvise en bestilling på flere produkter med forskellige leveringstider.
- hvis leveringen af et produkt består af forskellige forsendelser eller dele: den dag hvor forbrugeren, eller en af ham udpeget tredjepart, har modtaget den sidste forsendelse eller den sidste del;
- ved kontrakter for regelmæssig levering af produkter over en bestemt periode: den dag hvor forbrugeren, eller en af ham udpeget tredjepart, har modtaget det første produkt.
Ved ydelser og digitalt indhold, som ikke er leveret på et fysisk medium:
- Forbrugeren har i en periode på 14 dage ret til uden at angive begrundelse at ophæve kontrakter om ydelser og kontrakter om levering af digitalt indhold, som ikke er leveret på et fysisk medie. Den erhvervsdrivende må gerne spørge forbrugeren om grunden til fortrydelsen, men må ikke forpligte ham til at oplyse grunden(e).
- Den i stk. 3 nævnte betænkningstid begynder dagen efter kontraktens indgåelse.
Forlænget betænkningstid for produkter, ydelser og digitalt indhold, som ikke er leveret på et fysisk medie, ved undladelse af oplysning om fortrydelsesret:
- Hvis den erhvervsdrivende ikke har givet forbrugeren den lovpligtige information om fortrydelsesretten eller standardfortrydelsesformularen, udløber betænkningstiden tolv måneder efter udløb af den oprindelige betænkningstid, som er fastsat i overensstemmelse med de forrige stykker i denne paragraf.
- Hvis den erhvervsdrivende har givet forbrugeren den i det forrige stykke nævnte information inden tolv måneder efter den oprindelige betænkningstids startdato, udløber betænkningstiden 14 dage efter den dag, hvor forbrugeren har modtaget informationen.
- I betænkningsperioden skal forbrugeren håndtere produktet og emballagen omhyggeligt. Forbrugeren skal kun udpakke eller anvende produktet i det omfang der er nødvendigt for at kunne fastslå produktets beskaffenhed, egenskaber og funktion. Udgangspunktet er, at forbrugeren kun må håndtere produktet og inspicere produktet sådan som han ville have lov til at gøre det i en butik.
- Forbrugeren er kun ansvarlig for værdiforringelse af produktet som resultat af en håndtering af produktet som går udover det tilladte i stk. 1.
- Forbrugeren er ikke ansvarlig for værdiforringelse af produktet, hvis den erhvervsdrivende ikke før eller under indgåelse af kontrakten har givet ham al lovpligtig information om fortrydelsesretten.
- Hvis forbrugeren ønsker at gøre brug af sin fortrydelsesret, skal han inden for betænkningsperioden meddele den erhvervsdrivende dette ved hjælp af standardfortrydelsesformularen eller på anden utvetydig vis.
- Forbrugeren skal så hurtigt som muligt, men senest 14 dage fra dagen efter den dag, hvor meddelelse der er nævnt i stk. 1, er givet, sende produktet retur eller give det til den erhvervsdrivende (eller en bemyndiget person). Dette er ikke nødvendigt, hvis den erhvervsdrivende har tilbudt selv at afhente produktet. Forbrugeren har i hvert fald overholdt returneringsfristen hvis han returnerer produktet inden betænkningsperiodens udløb.
- Forbrugeren skal returnere produktet med alt medleveret tilbehør, hvis det er rimeligt muligt i den originale stand og emballage, og i overensstemmelse med den erhvervsdrivendes rimelige og klare instruktioner.
- Risikoen og bevisbyrden for den korrekte og rettidige udøvelse af fortrydelsesretten ligger hos forbrugeren.
- Forbrugeren påtager sig de direkte omkostninger i forbindelse med returnering af produktet. Hvis den erhvervsdrivende ikke har meddelt, at forbrugeren skal påtage sig disse omkostninger, eller hvis den erhvervsdrivende oplyser, at han selv påtager sig omkostningerne, er omkostningerne i forbindelse med returneringen ikke for forbrugerens regning.
- Hvis forbrugeren fortryder efter først udtrykkeligt at have anmodet om, at udførelsen af ydelsen eller at leveringen af gas, vand eller elektricitet som ikke er udbudt til salg i en begrænset volumen eller en vis mængde, begynder under betænkningsperioden, er forbrugeren den erhvervsdrivende et beløb skyldigt, som svarer til den del af forpligtelsen som er opfyldt af den erhvervsdrivende på tidspunktet for fortrydelsen, sammenlignet med den fulde opfyldelse af forpligtelsen.
- Der påhviler ikke forbrugeren nogen omkostninger for udførelsen af ydelser eller leveringen af vand, gas eller elektricitet som ikke er udbudt til salg i en begrænset volumen eller mængde, eller til levering af fjernvarme, hvis:
- den erhvervsdrivende ikke har givet forbrugeren den lovpligtige information om fortrydelsesretten, om godtgørelse ved fortrydelse eller standardfortrydelsesformularen, eller;
- forbrugeren ikke udtrykkeligt har anmodet om påbegyndelsen af udførelsen af ydelsen eller levering af gas, vand, elektricitet eller fjernvarme i betænkningstiden.
- Forbrugeren påhviler ingen udgifter for hel eller delvis levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medie, hvis:
- han ikke forud for leveringen har givet sit udtrykkelige samtykke til påbegyndelse af kontraktens opfyldelse inden fortrydelsesfristens udløb;
- han ikke har anerkendt, at han mister sin fortrydelsesret ved afgivelsen af sit samtykke; eller
- den erhvervsdrivende har undladt at bekræfte denne erklæring fra forbrugeren.
- Hvis forbrugeren gør brug af sin fortrydelsesret, ophæves automatisk alle supplerende kontrakter.
- Hvis den erhvervsdrivende gør det muligt for forbrugeren at erklære sin udøvelse af fortrydelsesretten ad elektronisk vej, skal han efter modtagelsen af denne erklæring øjeblikkeligt sende en modtagelsesbekræftelse.
- Den erhvervsdrivende skal refundere alle betalinger fra forbrugeren, inklusive eventuelle leveringsomkostninger som den erhvervsdrivende har opkrævet for det returnerede produkt, omgående, men dog inden for 14 dage efter den dag, hvor forbrugeren oplyser den erhvervsdrivende om fortrydelsen. Medmindre den erhvervsdrivende tilbyder at hente produktet selv, må han vente med refunderingen til han har modtaget produktet, eller forbrugeren viser, at han har returneret produktet, alt efter hvilket tidspunkt der er først.
- Den erhvervsdrivende skal til refunderingen bruge det samme betalingsmiddel som forbrugeren har brugt, medmindre forbrugeren accepterer en anden metode. Refunderingen skal ske omkostningsfrit for forbrugeren.
- Hvis forbrugeren har valgt en dyrere leveringsmetode end den billigste standardlevering, er den erhvervsdrivende ikke forpligtet til at refundere de yderligere omkostninger for den dyrere metode.
Den erhvervsdrivende kan udelukke forbrugerens fortrydelsesret, når det drejer sig om følgende produkter og ydelser, men kun hvis den erhvervsdrivende har meddelt dette tydeligt i tilbuddet, eller senest rettidig før indgåelse af kontrakten:
- Produkter eller ydelser hvis pris er bundet til udsving på det finansielle marked, som er uden for den erhvervsdrivende kontrol, og som kan forekomme inden fortrydelsesfristens udløb
- Kontrakter, der er indgået på en offentlig auktion. Ved en offentlig auktion forstås en salgsmetode, hvorved produkter, digitalt indhold og/eller ydelser tilbydes af den erhvervsdrivende til forbrugeren, der personlig er til stede eller får muligheden at være personlig til stede på auktionen, under ledelse af en auktionsmester, og hvorved den byder, der har haft succes med sit bud, er forpligtet til at aftage produkterne, det digitale indhold og/eller ydelserne;
- Ydelseskontrakter, efter fuldkommen udførelse af ydelsen, men kun hvis:
- udførelsen er begyndt med udtrykkelig forudgående samtykke fra forbrugeren; og
- forbrugeren har angivet, at han mister sin fortrydelsesret, så snart den erhvervsdrivende har opfyldt kontrakten til fulde;
- Pakkerejser, som omhandlet i den hollandske civillovs [BW] § 7:500, og aftaler om persontransport;
- Ydelseskontrakter i forbindelse med at stille indkvarteringsrum til rådighed, såfremt der er anført en bestemt dato eller periode til gennemførelsen i kontrakten, og det ikke drejer sig om rum til beboelsesformål, varetransport, biludlejningstjenester eller catering;
- Kontrakter om fritidsaktiviteter, såfremt der er anført en bestemt dato eller periode til gennemførelsen i kontrakten;
- Produkter fremstillet efter specifikationer fra forbrugeren, som ikke er præfabrikeret og som bliver fremstillet på basis af et individuelt valg eller beslutning fra forbrugeren, eller som tydeligt er bestemt for en specifik person;
- Produkter, der fordærver hurtigt eller har en begrænset holdbarhed;
- Forseglede produkter, som på grund af sundhedsbeskyttelse eller hygiejne ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen;
- Produkter, der specialt er bestilt efter skriftlig eller mundtlig aftale;
- Alkoholholdige drikkevarer, hvor prisen er aftalt ved kontraktens indgåelse, men hvor levering først kan finde sted efter 30 dage, og hvor den faktiske værdi er knyttet til udsving på markedet, som er uden for den erhvervsdrivendes kontrol;
- Forseglede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen;
- Aviser, tidsskrifter eller magasiner med undtagelse af abonnementsaftaler for levering af disse;
- Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medie, men kun såfremt:
- udførelsen er begyndt med udtrykkelig forudgående samtykke fra forbrugeren; og
- forbrugeren har erklæret, at han dermed mister sin fortrydelsesret.
- I løbet af den i tilbuddet angivne gyldighedsperiode skal priserne på de tilbudte produkter og/eller ydelser ikke hæves, bortset fra prisændringer som følge af ændringer i momssatserne.
- Afvigende fra det foregående stykke kan den erhvervsdrivende udbyde varer eller ydelser, hvis priser er knyttet til udsving på det finansielle marked, og som er uden for den erhvervsdrivende kontrol, med variable priser. Det faktum at priserne er knyttet til udsving, og det faktum at eventuelt angivne priser er vejledende priser, skal angives i tilbuddet.
- Prisstigninger inden for tre måneder efter indgåelse af kontrakten er kun tilladt, hvis de skyldes lovmæssige bestemmelser eller betingelser.
- Prisstigninger mere end tre måneder efter indgåelsen af kontrakten er kun tilladt, hvis den erhvervsdrivende har betinget sig dette, og:
- dette er et resultat af lovmæssige bestemmelser eller betingelser; eller
- hvis forbrugeren har ret til at opsige kontrakten med ikrafttræden på den dag, hvor prisstigningen træder i kraft.
- De i tilbuddet angivne priser på produkter eller ydelser skal være inklusive moms.
- Den erhvervsdrivende står garant for, at produkterne og/eller ydelserne er i overensstemmelse med kontrakten, specifikationerne anført i tilbuddet, rimelige krav til egnethed og/eller anvendelighed samt de lovmæssige bestemmelser og/eller myndighedsbestemmelser, der eksisterede på datoen for kontraktens indgåelse. Såfremt det er aftalt, står den erhvervsdrivende desuden garant for, at produktet er egnet til anden end normal brug.
- En ekstra garanti givet af den erhvervsdrivende, dennes leverandør, fabrikant eller importør, indskrænker aldrig de lovmæssige rettigheder og krav, som forbrugeren baseret på kontrakten kan gøre gældende over for den erhvervsdrivende i tilfælde af, at den erhvervsdrivende ikke har opfyldt sin del af kontrakten.
- Brugeren skal træffe alle forholdsregler for at behandle produkterne så godt som muligt. Comfort Products Europe B.V. påtager sig ansvaret for sine produkter i en garantiperiode på 12 måneder, undtagen batterier. Batterier er dækket af en fabriksgaranti på 6 måneder. Der er ingen krav på batterivarighed efter 6 måneder.
- Under ekstra garanti forstås enhver forpligtelse fra den erhvervsdrivende, dennes leverandør, importør eller producent, hvorved han tilkender forbrugeren bestemte rettigheder og krav som rækker længere end han lovmæssigt er forpligtet til i tilfælde af, at han ikke har opfyldt sin del af kontrakten.
- Den erhvervsdrivende skal udvise størst mulig omhu ved modtagelsen og udførelsen af bestillinger på produkter og ved vurderingen af anmodninger om levering af ydelser.
- Som leveringssted gælder den adresse, som forbrugeren har oplyst for den erhvervsdrivende.
- Med iagttagelse af det, som er angivet i § 4 i disse generelle betingelser, skal den erhvervsdrivende udføre accepterede ordrer inden for rimelig hurtig tid, dog inden for 30 dage, medmindre en længere leveringsperiode er aftalt. Hvis leveringen forsinkes, eller hvis en levering ikke eller kun delvist kan gennemføres, skal forbrugeren modtage meddelelse herom senest 30 dage efter at ordren blev afgivet. I det tilfælde har forbrugeren ret til omkostningsfrit at ophæve kontrakten samt ret til en eventuelt skadeserstatning.
- I tilfælde af ophævelse af kontrakten i henhold til det foregående stykke, skal den erhvervsdrivende omgående refundere det beløb, forbrugeren har betalt.
- Risikoen for skader på og/eller tab af produkter påhviler den erhvervsdrivende op til leveringstidspunktet hos forbrugeren, eller en på forhånd udpeget og over for den erhvervsdrivende bekendtgjort repræsentant, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
Opsigelse:
- Forbrugeren kan til enhver tid opsige en kontrakt, som er tidsubegrænset og har til formål at levere produkter (herunder elektricitet) eller ydelser på regelmæssig basis, med overholdelse af de dertil aftalte opsigelsesregler og et opsigelsesvarsel på højst én måned.
- Forbrugeren kan til enhver tid opsige en kontrakt, som er tidsbegrænset og har til formål at levere produkter (herunder elektricitet) eller ydelser på regelmæssig basis, til udgangen af den fastsatte periode, med overholdelse af de dertil aftalte opsigelsesregler og et opsigelsesvarsel på højst én måned.
- Forbrugeren kan, i henhold til de foregående nævnte stykker:
- til enhver tid opsige kontrakten, og forbrugeren er ikke begrænset til at gøre det på et bestemt tidspunkt eller inden for en bestemt tidsramme;
- i hvert fald opsige kontrakten via samme metode som den blev indgået på;
- altid opsige kontrakten med samme opsigelsesvarsel, som den erhvervsdrivende har betinget for sig selv.
Forlængelse:
- En kontrakt, som er indgået for en tidsbegrænset periode og har til formål at levere produkter (herunder elektricitet) eller ydelser på regelmæssig basis, må ikke stiltiende forlænges eller fornyes til en ny tidsbegrænset periode.
- Afvigende fra det foregående stykke kan en kontrakt, som er indgået for en tidsbegrænset periode og har til formål at levere dag-, nyheds- og ugeblade samt tidsskrifter på regelmæssig basis, stiltiende forlænges i en tidsbegrænset periode på op til tre måneder, såfremt forbrugeren kan opsige denne forlængede kontrakt til udgangen af forlængelsen med et opsigelsesvarsel på højst én måned.
- En kontrakt, der er indgået for en tidsbegrænset periode og har til formål at levere produkter og ydelser på regelmæssig basis, kan kun stiltiende forlænges i en tidsubegrænset periode, såfremt forbrugeren til enhver tid kan opsige med en et opsigelsesvarsel på højst én måned. Opsigelsesvarslet er højst tre måneder i tilfælde af, at kontrakten har til formål at levere dag-, nyheds- og ugeblade samt tidsskrifter på regelmæssig basis, dog færre gange end én gang om måneden.
- En tidsbegrænset kontrakt, der har til formål at levere dag-, nyheds- og ugeblade samt tidsskrifter på regelmæssig basis i forbindelse med en introduktion (prøve- eller introduktionsabonnement), forlænges ikke stiltiende og ophører automatisk efter udløbet af prøve- eller introduktionsperioden.
Varighed:
- Hvis en kontrakt har en varighed, der overstiger et år, kan forbrugeren efter et år til enhver tid opsige kontrakten med et opsigelsesvarsel på højst én måned, medmindre rimeligheden modsætter sig opsigelse inden udløbet af den aftalte varighed.
- Er intet andet aftalt i kontrakten eller i de supplerende betingelser, skal beløb som skal betales af forbrugeren, betales inden for 14 dage efter betænkningsperiodens påbegyndelse, eller i tilfælde hvor der ikke er en betænkningsperiode, inden for 14 dage efter kontraktens indgåelse. I tilfælde af en kontrakt om at levere en ydelse, begynder denne periode dagen efter at forbrugeren har modtaget bekræftelsen på kontrakten.
- Ved salg af produkter til forbrugere må forbrugeren i generelle betingelser aldrig forpligtes til forudbetaling på mere end 50 %. Hvis forudbetaling er aftalt, kan forbrugeren ikke gøre nogen rettigheder gældende med hensyn til udførelsen af ordren eller ydelsen (ydelserne), inden den aftalte forudbetaling har fundet sted.
- Forbrugeren har pligt til omgående at informere den erhvervsdrivende om unøjagtigheder i de oplyste betalingsoplysninger.
- Hvis forbrugeren ikke i tide har opfyldt sin(e) betalingsforpligtelse(r), er forbrugeren - efter at denne af den erhvervsdrivende er blevet gjort opmærksom på den for sene betaling og den erhvervsdrivende har givet forbrugeren en periode på 14 dage til at opfylde betalingsforpligtelserne - efter udeblivelse af betaling inden for denne 14-dages-periode, forpligtet til at betale den lovmæssige rente af det endnu skyldige beløb, og den erhvervsdrivende er berettiget til at opkræve de af ham gjorte udenretlige inkasso-omkostninger. Disse inkasso-omkostninger andrager maksimalt: 15 % af udestående beløb op til EUR 2.500,-; 10 % af de efterfølgende EUR 2.500,- og 5 % af de efterfølgende EUR 5.000,- med et minimum på EUR 40,=. Den erhvervsdrivende kan til fordel for forbrugeren afvige fra de nævnte beløb og procentsatser.
- “De personoplysninger og/eller firmaoplysninger, som [Kundens navn] behandler i forbindelse med driften, anvendes på følgende områder (bl.a.) af den eller af tredjeparter, som fordringerne overdrages til:
- a) risikoanalyser
- b) forebyggelse, sporing og bekæmpelse af bedrageri eller uregelmæssigheder”
Samtidig skal Kunden indsætte følgende afsnit i sine generelle betingelser, ansvarsfraskrivelse eller tilsvarende erklæring:
“Betaling skal ske til Billink B.V. (herefter: “Billink”) inden den fastsatte betalingsfrist. Alle rettigheder i medfør af fordringen er jo overdraget af os til Billink, som skal sikre inddrivelsen af fordringen. Dine oplysninger kontrolleres og registreres af eller på vegne af Billink, disse oplysninger kan blandt andet anvendes til inddrivelse af fordringer og kontrol af bestillinger i forbindelse med udførelsen af de tilsluttede organisationers acceptpolitik. Billink forbeholder sig retten til at afvise kundens anmodning om at betale ved faktura betaling. Den anvendte betalingsfrist er en frist, der i tilfælde af overskridelse har konsekvenser. Ved ikke rettidig betaling er der automatisk misligholdelse fra kundens side, uden at dette kræver et varsel eller påmindelse, og Billink er fra forfaldsdatoen berettiget til hver måned at opkræve den lovbestemte handelsrente (idet en del af en måned betragtes som en hel måned). Billink er desuden berettiget til at afkræve kunden udenretlige inkassoomkostninger ifølge loven. I tilfælde af erhvervskunder er Billink ligeledes berettiget til at afkræve kunden godtgørelse for omkostninger i forbindelse med påmindelse og rykkere, uden at det berører Billinks ret til at afkræve kunden godtgørelse for de reelle omkostninger, såfremt disse måtte overstige det beregnede beløb. Disse omkostninger beløber sig til mindst 15 % af hovedstolen, med et minimum på 40 euro for forbrugere og 75 euro for virksomheder. Billink er ligeledes berettiget til at overdrage fordringen til en tredjepart. Det, som i det foregående er fastsat angående Billink, overføres i så fald til den tredjepart, som fordringen er overdraget til.”
16 - Klageprocedure- Den erhvervsdrivende skal have en tilstrækkeligt bekendtgjort klageprocedure og skal behandle en klage i henhold til denne.
- Klager over udførelsen af kontrakten skal inden for rimelig tid efter at forbrugeren har konstateret manglerne, komplet og klart beskrevet indgives til den erhvervsdrivende.
- Klager indgivet til den erhvervsdrivende skal besvares inden 14 dage regnet fra datoen for modtagelsen. Hvis en klage kræver en forudsigelig længere behandlingstid, skal den erhvervsdrivende svare inden for 14 dage med en kvittering for modtagelsen samt en indikation af, hvornår forbrugeren kan forvente et mere detaljeret svar.
- En klage om et produkt, en ydelse eller service fra den erhvervsdrivende kan også indgives via en klageformular.
- Forbrugeren skal mindst give den erhvervsdrivende 4 uger til at løse klagen i fællesskab. Efter denne periode bliver det til en tvist, der er genstand for tvistløsning.
- Kontrakter indgået mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, og som disse generelle betingelser vedrører, er udelukkende underlagt hollandsk lovgivning.
- Tvister mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende om indgåelsen eller udførelsen af kontrakter angående produkter eller ydelser, som denne erhvervsdrivende skal levere eller har leveret, kan, med overholdelse af det, som bestemmes nedenfor, både af forbrugeren og den erhvervsdrivende forelægges for det hollandske ankenævn [Geschillencommissie].
- En tvist vil kun kunne blive behandlet af ankenævnet, såfremt forbrugeren først har forelagt sin klage for den erhvervsdrivende inden for rimelig tid.
- Fører klagen ikke til en løsning, så skal tvisten senest 12 måneder efter den dato, hvor forbrugeren indgav klagen til den erhvervsdrivende, skriftligt eller i en anden form, som ankenævnet bestemmer, anlægges ved ankenævnet.
- Hvis forbrugeren ønsker at forelægge en tvist for ankenævnet, er den erhvervsdrivende forpligtet til at acceptere dette valg. Forbrugeren skal helst først meddele dette til den erhvervsdrivende.
- Når den erhvervsdrivende vil forelægge en tvist for ankenævnet, skal forbrugeren inden fem uger efter en skriftlig anmodning fra den erhvervsdrivende herom, udtale sig skriftligt, om han ligeledes ønsker dette eller ønsker at få tvisten vurderet af den dertil kompetente ret. Hvis forbrugeren ikke tilkendegiver sit valg inden fristen på fem uger, så er den erhvervsdrivende berettiget til at forelægge tvisten for den kompetente ret.
- Ankenævnet afsiger kendelse med anvendelse af betingelserne jf. ankenævnets reglement. Ankenævnets afgørelser udgør et bindende forslag.
- Keurmerk.info garanterer, at dens medlemmer efterkommer ankenævnets bindende forslag, medmindre medlemmet inden to måneder efter forsendelsen heraf beslutter at få det bindende forslag prøvet ved retten. Denne garanti genopstår, hvis det bindende forslag efter dets prøvelse ved retten er opretholdt, og den dom, hvoraf dette fremgår, har fået retskraft. Op til et beløb på EUR 10.000,- pr. bindende forslag, udbetales dette beløb af Keurmerk.info til forbrugeren. Ved beløb større end EUR 10.000,- pr. bindende forslag, udbetales EUR 10.000,-. For den del, der overstiger dette har Keurmerk.info en indsatsforpligtelse med henblik på at sikre, at medlemmet efterkommer det bindende forslag.
- Anvendelsen af denne garanti kræver, at forbrugeren påberåber sig dette skriftligt over for Keurmerk.info, og at han overdrager sin fordring på den erhvervsdrivende til Keurmerk.info. Hvis fordringen på den erhvervsdrivende overstiger EUR 10.000,-, tilbydes forbrugeren at overdrage den del af fordringen, der overstiger EUR 10.000,-, til Keurmerk.info, hvorefter denne organisation i eget navn og for egen regning i en retssag anmoder om betalingen heraf for efterfølgende at betale forbrugeren.
Yderligere bestemmelser, eller bestemmelser der afviger fra disse generelle betingelser, må ikke være til skade for forbrugeren og skal fastlægges skriftligt eller på en sådan måde, at forbrugeren kan gemme dem på en tilgængelig måde på et holdbart medie.
20 - Ændring af de generelle betingelser for Keurmerk.info- Keurmerk.info ændrer disse generelle betingelser ikke uden samråd med den hollandske forbrugerforening [Consumentenbond].
- Ændringer i disse betingelser gælder kun efter at disse er offentliggjort på en dertil egnet måde, sådan forstået, at forbrugeren er underlagt den for ham mest gunstige bestemmelse i tilfælde af relevante ændringer foretaget i gyldighedsperioden for et tilbud.
Bilag I: Standardfortrydelsesformular
Standardfortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
- Til: [ den erhvervsdrivendes navn]
[ geografisk adresse på den erhvervsdrivende]
[ den erhvervsdrivendes faxnummer, såfremt det findes]
[ den erhvervsdrivendes e-mailadresse eller elektroniske adresse]
- Jeg/vi* meddeler herved, at jeg/vi* i forbindelse med
salget af følgende produkter*: [navn på produkt]*
leveringen af følgende digitalt indhold: [navn på digitalt indhold]*
udførelse af følgende ydelse*: [navn på ydelse]*
ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende*
- Bestilt den*/modtaget den* [datoen for bestillingen i tilfælde af ydelser eller datoen for modtagelsen i tilfælde af produkter]
- [Forbrugerens/forbrugernes navn/navne]
- [Forbrugerens/forbrugernes adresse/adresser]
- [Forbrugerens/forbrugernes underskrifter(er)] (kun hvis denne formular indgives på papir)
* Overstreg det, der ikke er relevant eller udfyld det, der er relevant.